Andreas Hansen påtager os ansvaret for vores rolle i verden.
Vi udvikler produkter og løsninger, der forbedrer livskvaliteten for mennesker.
Vi tager socialt ansvar for vores medarbejdere og samfundet omkring os, med det formål at skabe en bedre fremtid for os alle. Vi stræber efter at give mere end vi tager.
Andreas Hansen Denmark A/S blev grundlagt i 1949, hvor firmaets grundlægger Andreas Emil Hansen startede med eget væveri i den lille by Frederiks ved Karup.
Andreas Hansen har gennem tiden udviklet sig fra en lille familevirksomhed til en moderne produktions- og grossistvirksomhed med domicil i Viborg.
Produktionen af metervarer foregår i Kaunas i Litauen, og derudover samarbejdes og indkøbes der hos Europas markedsledende tekstilproducenter.
De senere år er konceptet udviklet yderligere til også at omfatte en gardinproduktion, der individuelt fremstiller gardinprodukter efter kundens mål og ønsker.
Udover vor mangeårige erfaring med gardiner indgår også en flot serie af tekstilduge i programmet.
Vore produkter sælges gennem et stort forhandlernetværk i Danmark, hvoraf flere har været kunder helt fra begyndelsen.
Med respekt for traditionen og historien fortsætter vi idag med personligt engagement og nye visioner for bæredygtig kvalitet og design.